Jag har mailat lite med en Dansk Rasmusägare vid namn John och här kommer hans berättelse om över vad de gjort på sin Rasmus, än så länge. För detta är ett stort projekt – på danska – så nu får ni ta fram ordboken 🙂 TACK John för att du delar med dig.
Projekt Pipaluk.
Forhistorien
Da vi tog på sommerferie i Freja i slutningen af juni var det planen at Freja skulle stå på land i sommeren 2015 og gennemgå en ”30 års opdatering”, så hun var klar til vores pensionist tilværelse om nogle år.
Freja var jo løbende blevet opdateret med ny motor og hvad der ellers hørte til, men der var jo alligevel noget hist og pist der skulle laves mens vi har plads råd og energi til store projekter. Der skulle et par nye vinduer i kahytten, nye hynder, ny navigator, lakering af alt træværk, nyt søgelænder etc. etc.
I løbet af sommerferien måtte vi erkende at Freja var for snæver til at vi ville kunne gøre det vi drømmer om, nemlig bo og sejle i flere måneder af gangen når vi bliver pensionister. Der var ikke plads til at vi begge to kunne sove i forrummet – det kunne vi da vi var unge, men nu måtte vi erkende, at der simpelthen var for snævert, selv med trekanthynden i. Cockpittet var også lidt for snævert, og hvis en var i gang i pantryet kunne den anden ikke komme forbi – kort sagt Freja, der for 30 år siden var et kæmpe skiv da vi kom fra folkebåden, hun var enten krympet eller også var vi blevet større og stivere i det hele!!!!
Vi diskutere forskellige muligheder, bl.a. det at vi kunne lave en bredere køje i kahytten, så en kunne sove der, og en anden i forrummet, men vi ville jo også gerne have mulighed for at have børn og på et tidspunkt eventuelle børnebørn med ud på tur, og det var der bare ikke fornuftig plads til.
Altså plan B – vi har jo altid haft en svaghed for en Rasmus 35, og da vi i slutningen af ferien lå i Haderslev, så ville skæbnen at der lå en Rasmus der var til salg, jeg kom i snak med ejeren, og vi var ombord og se skuden – for at gøre en lang snak kort, så bekræftede det os i, at det var løsningen for os, meeeen den var godt nok til salg, men kun i ren handel, og vi havde jo stadig Freja.
Da vi kom hjem fra ferie var vi tændt og vi satte straks Freja til salg, med billeder og hele svineriet og hvad skete der så – IKKE EN SKID!! Der var rigtig mange skive – også B31’ere til salg, og til latterligt lave priser, så der var ingen seriøs interesse for verdens bedste B31 – Freja.
Så greb skæbnen ind igen, i Præstø lå en Rasmus, som havde været til salg i en periode, og hvor der heller ikke var sket noget, så det korte af det lange var, at vi fik en byttehandel i stand. Manana var ikke i så god stand som den vi havde set i Haderslev, men havde nogle værdier (ny bovpropel og et nyt storsejl), og resten kunne klares med en god gang knofedt og de penge vi alligevel havde planlagt at bruge på opdateringen af Freja.
Pipaluk
Midt i august havde vi så et par hårde sejlads weekends, En del af handlesaftalen var at vi ville sejle Freja til Kalvehave, og der mødes med Manana og udveksle byttesummen, papirer etc. og så sejle hjem i Manana
For at korte maratonturen lidt af sejlede vi Freja til Lohals weekenden før sammen med Kasper og Nadja en del af vejen, efterlod hende der i ugen, og kom så tilbage fredag aften sammen med Katrine. Fredag nat var superflot, med stjerneskud og svag medvind der blev brugt til at komme til Kalvehave, og efter 2 timers søvn for anker brugte vi 2 timer på at bytte, flytte personligt grej etc. og så var vi afsted igen.
Turen hjem startede med agten for tværs og fin sejlads, men ved enden af Knudshoved gik vinden i vest, friskede og så kom der regnbyger!!!! Det var op ad bakke, men motoren kørte og vi nød læen i cockpittet under halvtaget!! Klokken 23 landede vi uden på pælene i Troense og fik nogle timer velfortjent sammenhængende søvn.
Klokken 10 gik vi til kaj i Svendborg lystbådehavn og fik besøg af farmor og farfar samt Arne og Lizzy til præsentation af skuden og dåb.
Farmor forestod dåben, som hun har gjort ved alle de skive som skipperen har haft i de forløbne 58 år, og Manana blev nu til vores Pipaluk – opkaldt efter polarforskeren Peter Freuchen’s datter. Navnet er grønlandsk og betyder ”mit kæreste eje”.
Efter dåben gik turen igen vestpå, og efter en barsk tur rundt Helnæs – OP AD BAKKE – ankom vi til Assens klokken søndag aften klokken 18 – der havde vi pumpet det meste af Lillebælt ud af skuden – vandet pissede ind gennem ankerbrønden hver gang vi satte stævnen i en sø, så der var godt fugtigt under dørken.
Heldigvis havde vi fri mandag, så efter en god nats søvn tog vi den sidste etape og mandag klokken 16 var vi hjemme i Kolding og kunne lige med lidt vaseline klemme Pipaluk ind på Frejas plads – der havde vi fået sejlet nok sådan lige for et par dage!!!.
Resten af august og halvdelen af september brugte vi til at lære Pipaluk at kende og gøre hende til vores – det føltes helt rigtigt og der var basis for noget seriøs rengøring og renovering –blandt andet for at få den der våde hund fundet – lugten var temmelig stram!!!!, Midt i september blev hun så sat på land og der blev gjort klar til den store opdatering.
Status fra oktober 2013
Da først Pipaluk var på land, og gik der en del tid med at få bygget et ”presennings stativ”. Det skulle være enkelt, robust og kunne bruges de næste 20 år, også når vi ikke har de pladsforhold som vi har i dag. Resultatet blev et stativ i samme stil som Frejas, til placering i scepterfødderne og med lister til at holde presenningen, men da jeg ikke havde adgang til en valsemaskine, så blev det på ”knækspant” i stedet for Freja’s rundbue stil!!
Da stativet var klar blev hardtoppen afmonteret og motoren pillet ud, og så blev der lagt presenning på og omkring 1 november var alt klar til det store projekt hvor tre generationer af lystsejler viden skal bruges på vores sidste bygning/ombygning.
Og hvad skal der så ske????
Pipaluk er som sådan i rimelig stand, hun er rimelig beskidt, og hun lugter af ”våd hund”, men apteringen er i god stand, bortset fra ankerbrønden der er ”til at lukke op og skide i” den er lavet af krydsfiner og IKKE støbt over med glasfiber. 40 års slid har mørnet fineren, og nu er der svamp i skottet – det var tydeligt da vi købte hende, så det er ikke nogen overraskelse, mængden af vand der fandt vej ind gennem ankerbrønden og ned i bunden af skuden på turen hjem var dog mere end vi havde ventet!!
Nå men planen for første etape var altså i store træk (forskibet):
– ny større ankerbrønd med plads til elektrisk ankerspil, 50 m kæde og tovværk, gas, elkabel etc. Lågen renoveres og hængslerne flyttes over i siden i stedet for i forenden, ankerrulle og nyt 20 kg Rocna anker
– toiletrummet fuldstændig skilt ad, ny vask, ny bordplade, nyt toilet, ny vandhane – trykvand i stedet for den meget underholdende håndpumpe – hvem fanden finder på at anbringe en håndpumpe ved en håndvask?? Jeg mener man gør den ene hånd våd og kommer sæbe på og hvad så – det er IKKE nemt at vaske en hånd af gangen. Ny dørk, nye kantlister, nye skrog gennemføringer og søventiler og selvfølgelig nymalet/lakeret overalt.
– Forrum, al garneringen ud, rengøring, isolering med 30 mm flamingo, opdeling af rummet under køjerne, pumpe til spulevand (til spuling af ankerkæde mens den kommer op, og inden den havner i ankebrønden), bedre afstivning under køjebunde, hylder under køjer, ny dørk, de to gamle ekkolodstransducere ud og rummet under dørken nymalet, søventil og skroggennemføring til toiletskyl udskiftet, alt træ lakeret, højtalere monteret i overhylderne.
– Mellemgang, alt malet og lakeret, ny dørk
– Klædeskab, garnering ud, rengøring, maling og lakering af alt, isolering og garnering genmonteret.
– Vinduerne skiftes og i stedet for den der PVC profil hun er født med, spartles op med glasfiber spartel og males.
– Motoren ud og en tur til Åbenrå cylinderservice for hovedrenovering – Det gik så ikke så godt, den blev dømt DØD!!, så en ny 52 HK Vetus blev anskaffet. Det var godt nok en udgift, men hellere nu hvor jeg selv kan skifte den, end at ligge på f.eks. Ålandsøerne om 10 år med en død motor!!
– Nåh ja så fandt jeg et par brugte Lewmar 40 selftailing spil til en ganske fornuftig pris, de krævede bare lidt kærlighed J
Toilet:
– før
Forrum/ankerbrønd:
Der var ikke meget gods tilbage!!
Ganske rigtigt SVAMP!:
Ankerspillet”gemt” i styrbors side af den nye ankerbrønd Nu mangler der ”bare” lidt finish på dækket og en ”ankerrulle”
Rulle og anker – nu skal det bare være sommer så kan det monteres.
Vinduer:
Mellemgang/klædeskab:
Færdigt resultat med ny dørk og lak overalt:
Klædeskab – garneringen ud, GRUNDIG rengøring, isolering, lak og maling
Motor:
Da der stadig var håb!!!
Den lille ny
Spil købt brugt
De havde fået fedt nok Første etape blev cirka overstået inden første marts, og så var det tid til at starte op på næste etape.
Fra Marts 2014
Efter en dyb indånding var det tid til næste etape:
– Pantrysiden; køleskabet smidt ud, der skal installeres køleboks med vandkøling (gennem afløbet fra vasken), skydelågerne pillet ud, hylder etc. demonteret. Komfuret pillet ud – der trængte voldsomt til rengøring. Komfuret skal genbruges, men de der tåbelige låger foran komfuret skal smides ud, og komfuret rykkes lidt frem så det faktisk kan bevæge sig i de to ophæng!!! Der skal monteres en udtrækslåge med to hylder under kortbordet, man skal alligevel være en dværg med skæv ryg for et kunne sidde ved kortbordet, så pladsen vil være bedre anvendt til en udtrækslåge til gryder etc.
– kortbord etc.; fjernsynet smidt ud, og hjørnet ryddet, der skal laves nyt elpanel, med radio, VHF, amatørradio og antennetuner der i stedet for, og så skal hele elsystemet fornyes – jeg har ALDRIG set så mange underlige forbindelser, og hovedparten af dem er ført uden om panelet og direkte til batterierne – men på den anden side – halvdelen af elpanelet er tilsyneladende uden forbindelse med omverdenen. Der skal desuden monteres niveaumåler i vandtank og dieseltank og højtalere i cockpit ligesom de der er monteret i forrummet
– Ny gennemgående dørk med teak foran pantryet i kahytten
– Nyt kortbord i cockpit, nyt instrumentpanel i cockpit
– Løjgang til storsejlet, i stedet for den der tåbelige hanefod, der rasler, skramler og ikke kan justeres. Den støber jeg i glasfiber så den kommer til at hænge sammen med en garage til skydekappen på agterkahytten, så den ikke længere kommer i klemme med ”barnevognskalechen” når den er slået ned.
– og nå ja – ny motorinstallation, med hvad det indebærer af ny udstødning, Hydradrive på akslen, ny pakdåse på akslen, nye motorophæng etc. etc.
Derefter kommer så de øvrige projekter, mere om dem senere.
Status pr. 15-3-14:
Udgangpunktet;
og lige nu;
Det var vist et par dage siden komfuret sidst havde været ude !!
En meget ”interessant” el installation – gad vide hvad hovedafbryderne egentlig gør??
Løjgang til storsejlet:
Afprøvning på agterkahytten
Kortbord
Tilpasning af den nye – lidt større – plade Med en tank der rummer 250 l diesel, og de problemer vi har set med bakterievækst i Freja’s tank opstod ideen om at lave et separat filtreringssystem. Princippet er at pumpen kan startes når man føler behov, og den pumper så helt nede fra bunden af tanken, så vand og slam og det hele kommer med op. Der er monteret et grovfilter og derefter to separate filtre med vandudskillere. Meningen er så at filtersystemet startes med passende mellemrum og i løbet af et par timer pumpes tankens indhold gennem filtersystemet, det skulle gerne forhindre at det filter som motoren forsynes gennem stopper til. Udover at kunne filtrere, så er der monteret en hane, så pumpen også kan bruges til at pumpe diesel op fra tanken og ud gennem en slange, det vil lette en eventuel tømning af tanken ganske enormt. For at fuldende systemet, så flyttes motorens brændstoffilter også op i kistebænken, hvor det er 100 gange mere tilgængeligt end den gamle placering nede på siden af motoren.